Dansk | English | Deutsch | Sitemap

 
 
 

 

 

Bævreasp

Bævreaspen er den eneste skandinaviske repræsentant inden for poppelslægtens aspegruppe.

Bævreaspen har fået sit navn, fordi dens blade bevæger sig ved den mindste vind. Står du ved en gruppe bævreasp en vindstille dag, vil løvet ofte frembringe en raslende lyd, hvilket skyldes de lange sammentrykte bladstilke og de svagt skeformede blade.

Bævreaspens bladform bevirker, at der opstår et undertryk på oversiden når vinden trækker gennem trækronen. Bladet drejer for at udligne trykket mellem over- og undersiden. Det er muligt på grund af den lange bløde sammentrykte stilk, der virker som en slags bladfjeder, der både kan drejes og bøjes uden at knække. Når bladene således kan bøje af for vinden, ødelægges de heller ikke af kraftig blæst.

Prøv om du kan rulle en stilk mellem to fingre - hold tæt ved bladpladen.

Bævreasp indvandrede som et af de første træer til landet for mere end 12.000 år siden. Frøene er meget små og spredes let med vinden, men er dog ikke særligt spiredygtige i Danmark. Måske er denne lille aspelund startet som en undtagelse fra reglen, eller også har der været en rodstump i det jordfyld, der blev brugt til at anlægge sikkerhedsdæmningen med 1950’erne.

Siden dengang er lunden vokset frem ved rodskud. Alle træerne er i så fald den samme plante.